
Belysningen
er naturligvis et vigtigt element, når man opfører
en modelteaterforestillling.
Man kan klare sig med
enkle midler - en standerlampe, som belyser teatret ovenfra - eller
en skrivebordslampe, som spændes fast på teatret, men
det er muligt, at erhverve forskellige
lamper, som - placeret korrekt på teatret
- kan være med til at skabe den rigtige stemning.
Det rigtige teater anvender rampelys, ovenlys samt en række spots,
som belyser enkelte dele på scenen. Det samme kan bruges på modelteatret,
det kan gøres meget avanceret med forskellige farver lys, transformatorer
og lysdæmpere.
Mange er tilbøjelige til at sætte alt for stærkt lys på en
dekoration, og det er slet ikke nødvendigt. Selvfølgelig skal
man kunne se, hvad scenen forestiller, men man vil opdage, at en behersket
brug af lyskilder vil fremme scenens plastiske virkning og få detaljerne
til at fremstå mere naturtro. Det er vigtigt, at man lader rampelyset
være så dæmpet, at der ikke kastes skygger af figurerne på kulisser
og bagtæpper (slagskygger). Denne virkning kan delvis imødegås
ved brug af ovenlyset, men der er ikke entydige regler for dette problem, man
må prøve sig frem.
|
Teatret set
fra siden.
A, B og
C er herder med lys, som eventuelt kan farves med filtre.
D er herden,
som belyser rundhorisonten.
E er rampelyset.
F er symbol
på ekstralys.
|